Andre stilarter

Filters

Andre stilarter

OURIKA

Disse tæpper er meget fine og fleksible, og er lavet i stammerne i nord, nærmere bestemt i Ourika-dalen i regionen Høje Atlas. De er vævet med naturuld i beige eller brune toner og udmærker sig ved at være meget farverige. Motiverne er ofte ovale og har indvævet det arabiske symbol øjet, der siges at beskytte mod onde ånder, onde tanker eller energier. De kan med deres varme farver særligt anbefales til børneværelser eller rum, der er har mere legesyge og stærke farver i indretningen.

ZEMMOUR

Tæpperne er vævet af kvinderne fra stammen Zemmour, der ligger i den centrale del af Atlas-regionen. Tæpperne er eftertragtede på grund af den høje kvalitet og udførsel. Farverne er hold i rødt og orange og vævningens mønstre har traditionelle berbermotiver som udgangspunkt. Knuderne er fine, små og meget tætte og ulden er i en kvalitet, der minder om bomuld. De kan vendes om, så mønstret forekommer på begge sider. Således bruges den ene langhårede side af luven på tæppet om vinteren og den korthårede om sommeren som et kelim-tæppe.

GLAOUI

Navnet Glaoui har med en rig tradition at gøre. I slutning af de 19. århundrede var sultanen af Marroko imponeret af Glaoi-stammens effektive stammeorden og krigsførelse og beundrende overhovedet Thami-elGlaoi fra det Høje Atlas og gjorde ham til statsoverhoved af Marrakech. Han regerede fra midten af århundrede i det sydlige af Atlas-regionen. Og tæpperne er en milepæl og en eklektisk forening af den rige Sahara-vævetradition og af de overdådige arabiskandalusiske og europæiske stilarter.

Tæpperne er både vævede og knyttede: De forener alle de stilarter, man har inden for tæppevævningens kunsthåndværk. Nogle lader trådene og vævearbejdet komme til syne på begge sider og på den måde knyttes og bindes knuderne til lommer i tæppet således at tæppet kan bruges til opbevaring af genstande også. Motiverne udtrykker ofte stammens rige kultur og traditioner.

AÏT OUAOUZGUIT

Disse tæpper er par exellance udtryk for Høje Atlas’ rige vævetradition. De er vævet i lammeuld, indfarvningen er med naturfarver fra safran, mynte, henna og valmuer og mønstret er sat i geometriske figurer.

MRIRT

Tæpperne er vævet i Beni M'rirt, der ligger den centrale region af Atlas-bjergene. De bliver indimellem forvekslet med de højt værdsatte tæpper fra Beni Ouarain, frem for alt når tæpperne er holdt i de beige, douche og monokrome farvetoner. Normalvist er tæpperne holdt i brune og orange farver, og tæpperne er ydermere særligt tætte i vævningen. Mønstrene bærer præg af typiske berbersymboler, der har med frugtbarhed og familieforøgelse at gøre.